MARTIN LUTHER – BUNDET TIL GUDS ORD PDF Print E-mail

 

Reformationen var en af de mest monumentale forandringer i historien. Den var anført af mænd med en stærk tro, dybe overbevisninger, høj intelligens, høj moral-standard og enormt mod. Over alle disse store Reformatorer tårner Martin Luther som den mest modige, kontroversielle og influencielle Reformer i historien.

DEN KONTROVERSIELLE
Luther er til tider blevet beskrevet som en storslået akademiker der genopdagede det centrale budskab i Biblenhas, en profet som Elias eller Johannes døberen, der reformerede Guds folk, befrieren der rejste sig for at sætte sit folk fri af den Romerske undertrykkelse, den sidste middelalder mand, og den første moderne mand. Zwingli beskrev ham som: “Den Herkules der besejrede det romerske tyranni.” Pave Leo X kaldte Luther: “Et vildsvin, der ødelagde hans vingård.” Kejser Karl V beskrev ham som: “En dæmon i munke dragt!”

SØNNEN 
Martin Luther blev født den 10 November 1483 i Eisleben, Saxony. Hans Far, Hans Luder havde arbejdet hårdt for at klatre op af den ”sociale rangstige” fra sine ydmyge bonde baggrund til at blive en succesrig kobbermine entrepenør. Hans giftede sig med Margaretha Lindemann, datteren i en velstående og dygtig familie der inkluderede læger, advokater, universitets professorer og politikere. Hans Luder ejede adskillige miner og smelte ovne og han blev medlem af byrådet i Mansfield, hvor Martin voksede op, under en streng disciplin der var typisk på den tid.

STUDENTEN 
Fra 7 år, begyndte Martin at studere Latin i skolen. Hans havde til hensigt at hans søn skulle være advokat, så han sendte ham på universitetet i Erfurt før hans 14 fødselsdag. Martin viste sig at være yderst intelligent og opnåede sin BA og Cand grad på den kortest tilladte tid efter universitetets regler. Martin viste sig at være så dygtig en debattør at han fik tilnavnet: “filosoffen.”

STORMEN 
I takt med at Martin excellerede i sine studier, begyndte han at tænke på sin sjæls tilstand og han begyndte at sætte spørgsmålstegn ved den karriere hans Far havde valgt for ham. Imens han rejste til fods, nær en by ved navn Stotternhein, bragte et frygteligt tordenvejr Martin i knæ. Imens lynene ramte rundt om ham, kaldte Luther på beskyttelse hos minernes skyts helgen: “St. Anne, hjælp mig, så bliver jeg munk!” Stormen omkring ham passede fint til den storm der var i hans sjæl.

MUNKEN 
Selvom hans forældre var fromme folk, var de chokerede da han opgav sine jura studier i Erfurt og gik ind i et Augustiner kloster. Martin var 21 år da han i juli 1505 gav alle sine ejendele væk – inklusiv sin lut, hans mange bøger og tøj og gik ind i det Augustinske sorte kloster.

Luther tilpassede sig hurtigt til klosterlivet, han kastede sig helhjertet ind i det fysiske arbejde, åndelige discipliner, og studier der blev krævet af ham. Han gik meget længere end de krævede regler indenfor faste, bøn, stilhed og tvang sig selv til at sove på det kolde stengulv uden tæppe, piskede sig selv, og seriøst skadede sit helbred. Han blev beskrevet som: ”hengiven, ærlig, umådeholdent selvdisciplineret, nådesløst selvkritisk, intelligent...” og ”ulastelig.” Luther fulgte kloster idealet fuldt ud og hengav sig selv til studier, bøn og sakramenterne. Han udmattede sin præst med sine bekendelser og med de straffe han gav sig selv, med faste, søvnløse nætter og selvtortur.

PROFESSOREN 
Luthers vise og gudfrygtige overordnede, Johannes von Staupitz så Martins store interlektuelle talenter og for at lede hans syn lidt væk fra ham selv, beordrede han ham til at gøre yderligere studier i hebraisk, græsk og i skriften og blive en universitets lektor for ordnen.

Luther blev ordineret til præst i 1507 og studerede og underviste ved universitetet i Wittenberg og Erfurt (1508 – 1511). I 1512, modtog Martin Luther sin doktor grad og aflagde det traditionelle løfte forud for at blive professor ved universitetet i Wittenberg til trofast at undervise i og forsvare skriften. Dette løfte skulle vise sig at være en enorm trøst for ham senere. Luther så aldrig sig selv som en rebel, men snarere som en teolog som søgte at være trofast mod det løfte der krævede af ham at han skulle undervise i og forsvare den hellige skrift. Luther lærte det meste af det nye testamente, det gamle testamente og salmerne udenad.

WITTENBERG 
Universitetet i Wittenberg var blevet grundlagt af Prins Frederick af Saxen i 1502. Luthers ven fra universitets dagene i Erfurt, George Spalatin, var nu præst og sekretær for prinsen, og tæt involveret i prinsens nye projekt, hans universitet. Wittenberg var på dette tidspunkt en lille flodbreds by med kun omkring 2,000 indbyggere. Prins Frederick ønskede at opbygge det til hans nye hovedstad i Saxen.

STUDIER DER RYSTEDE VERDEN 
Fra 1513 til 1517, underviste Luther ved universitetet i Salmernesbog, Romerbrevet og Galaterbrevet. Det at være universitets professor ville have været et fuldtids job, Luther havde dog andre pligter også. Han var overseer for 11 Augustiner klostre, inklusiv det i Wittenberg. Luther var også ansvarlig for at prædike regelmæssigt i kloster kapellet, by-kirken og slots-kirken. Det var en blanding af Luthers toelogiske og pastorale bekymringer der fik ham til at skride til handling, der senere skulle udarte sig i Reformationen.

Luther havde længe været åndeligt plaget over Guds retfærdighed. Gud forlangte absolut retfærdighed ”vær perfekte, som jeres himmelske Fader er perfekt.””Vær Hellig, som jeg er hellig.” Vi er forpligtede på at elske Herren af hele vores hjerte, og vores naboer som os selv.

Det var på grund af denne store bekymring for hans evige frelse at Luther havde forsøgt at flygte fra verden. På trods af hans fars store sorg og vrede, havde han begravet sig dybt i klosteret og levet i streng askese. Og selvom han havde dedikeret sig til at fortjene sig til frelsen ved gode gerninger , og muntert havde gjort sine pligter, bøn, faste, og plagede sig selv langt udover kloster reglerne, blev han alligevel stadig anklaget af en frygtelig fornemmelse af hans dybe synd og fortabte tilstand.

“ DEN RETFÆRDIGE SKAL LEVE AF TRO”
Så fandt Luther noget trøst i Bernard af Clairvoux andagtsstykker, som understregede Kristi frie nåde til frelse. Augustins skrifter gav yderligere indsigt. Da han så begyndte at studere skriften, på hebraisk og græsk, fyldte en uudsigelig glæde hans hjerte. I 1512, begyndte han at studere Paulus` s brev til Romerne, og så “For i det (evangeliet) åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: Den retfærdige skal leve af tro” Romans 1:17.

Luther sagde senere at idet han begyndte at forstå at denne Guds retfærdighed var en gratis gave af Guds nåde, ved hvilken vi kan leve ved tro, “Jeg følte mig fuldstændig født på ny og blev ledt gennem åbne porte ind i selve paradis. Pludselig stod hele skriften i et andet lys for mig. Jeg genkaldte andre skriftsteder jeg havde lært udenad og så at også de viste at, denne Guds gerning, er en gerning Gud virker i os... således at Paulus`s ord om at den retfærdige skal leve af tro, blev selve ingangen til paradis for mig.” Hans syndebyrde forsvandt. Indtil dette punkt havde Luther forsøgt at fortjene frelsen ved hans gode gerninger, selvom han aldrig følte at han havde gjort nok. Nu havde Gud talt til ham gennem skriften. Mennesket er ikke frelst ved gerninger, men ved troen alene.

ET VENDE PUNKT 
Som doktor, måtte Luther aflægge et løfte om trofast at tjene kirken gennem at undervise og studere Biblen. Ved universitet var han ansvarlig for at uddanne præster. Nu hvor Luther havde oplevet Guds nåde i Kristus gennem at læse skriften, begyndte Luther at se tomheden, selvviskheden, meningsløse ”fromhe” og overtroiske vantro ved hans tidligere riligiøse hengivelse. Luther kunne heller ikke undgå at se den samme pietistiske svindel og farisæiske håbløshed overalt omkring ham.

I 1510, før han blev professor i Wittenberg, var Luther blevet sendt til Rom af sin munkeorden. Det han så der havde chokeret og disillusioneret ham. Rom var selve billedet på den gamle civilisation og ”Kristi vikar på jordens residens”paven. Luther var forfærdet over den synlige amoral og alsidige afstumpethed der var i Rom på det tidspunkt.

AT FORSTÅ KATOLOCISME 
Det centrale i katolsk kirkeliv i middelalderen var Messen, alterets sakramente. Den romersk katolske institution satte stort fokus på at straffe synder i skærsilden, som et sted af renselse ved ild før de trofaste var klar til at træde ind i Himlen. De lærte at der var fire sakramenter der gav tilgivelse, og syndsforladelse, og fjernelsen af dens straf: Dåb, Messen, bod og den sidste olie. Hjertet i boden er absolution hvorved præsten benåder den angrende fra hans synder og evig straf. Efter absolutionens ord, sagt af præsten, modtog den angrende synder syndsforladelse, udfrielse fra evig straf og genindsat i nådens tilstand. Dette krævede at synderen skulle gøre en form for gerning, ved at sige x antal bønner, ved at faste, ved at give almisser, ved at tage på pilgrimsrejse, eller ved korstog.

AFLAD 
Med tiden, havde middelalder kirken tilladt at den angrende i stedet for gerninger kunne betale en sum penge, i stedet for anden form for straf. Præsten kunne så komme med en officiel udtalelse, en aflad, der løste en fra anden straf ved at have givet penge. Med tiden tillod kirken at man kunne købe aflad, ikke bare for en selv, men også familie og venner som var døde og kommet i skærsilden. De påstod at disse aflad ville forkorte den tid man ellers skulle lide i skærsilden.

Dette med at bevilge aflad bygger på den katolske dogme om Works of Supererogation. Denne ubibelske doktrin påstod at gerninger der var gjort udover det Guds lov kræver optjente en præmie. Da Kristus og apostlene havde perfekt hellighed og havde opsparet gode gerninger i Himlen, påstod den katolske kirke at den kunne hæve disse “extra merits” for at opnå retfærdiggørelse for dem der gav kirken en bestemt sum penge.

AFLADS INDUSTRIEN 
Dette aflads system var meget populært hos befolkningen der hellere ville betale nogle penge end sige en masse bønner eller messer for at spare dem selv eller andre tid i skærsilden. Afladen var også blevet en kæmpe indtægtskilden for pavedømmet.

For at finansiere bygningen af den storslåede St. Peters Katedral i Rom, havde Pave Leo X autoriseret en total aflad. Og således i forbindelse med denne pave indsamlingkampagne for at færdiggøre St. Peters Basilica, skete det at Dominikaner munk og aflad super sælger, John Tetzel ankom i Saxen. Den skamløse og skandaløse måde ved hvilken Tetzel pantsatte afladen forargede Martin Luther. Salgs slogans såsom: “Når mønte i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer” forledte godtroende mennesker omkring deres sjæls evige tilstand.

Luthers studier af skriften havde overbevist ham om at frelse kom ved Guds nåde alene, bygget på Kristi forløsning på korset alene, modtaget ved troen alene. Aflad kunne ikke fjerne nogen skyld, og kunne kun indgyde en falsk følelse af tryghed. Folk blev evigt forledt.

DE 95 THESER 
Be$kymringer der havde vokset siden hans besøg i Rom i 1510, ledte Luther til at indgive en officiel klage over afladens misbrug, på allehelgens dag (1 November), ville folk komme fra nær og fjerne for at se de mere end 5000 relikvier der var udstillet i slots-kirken, som var bygget specifikt for at rumme denne store samling. Så, den 31 Oktober 1517, naglede sine Martin Luther 95 teser mod afladen til kirkedøren. Han sendte også et kopi til ærkebiskoppen i Mainz.

Disse teser skabte sådan en sensation at indenfor 2 uger, var de blevet trykt og læst i hele Tyskland. Indenfor en måned, blev kopier trykt og solgt over hele Europa.

De 95 teser begynder med ordene: “Siden vor Herre og Mester, Jesus Kristus sagde: ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!”(Matt 4:17), Så vil han at hele den troendes liv skal være et liv i anger.”

Luther sagde at intet sakramente kunne fjerne vores personlige ansvar til at svare Kristi befaling ved et indre anger vist ved en ydre forangring, en tranformation og fornyelse i hele vores liv. Luther understregede at kun Gud kan tilgive synd, og at aflad var fup. Det ville være langt bedre at give til de fattige, end at spilde sine penge på aflad. Hvis paven virkelig havde magt over sjæle i skærsilden, hvorfor ville han så ikke frigive dem af ren kristen gavmildhed?

EMPIRIET SLÅR IGEN 
Luthers 95 teser underminerede radikalt Tetzels forretning, og bragte næsten afladshandlen i stilstand. Tetzel, Mazzolini, og John Eck udgav angreb mod Luther, hvor de forsvarede afladshandlen. Da ingen af Luthers venner rejste sig for at forsvare ham, følte Luther sig forladt. Mange af hans nærmeste venner følte at han havde været for grov i sin kritik angående denne etablerede kirkehandling. Med pavemagten udfordret og pavens profit ødelagt, samlede kirken sine krafter for at få denne oprørske munk til at makke ret. Først forsøgte Augustinerne ved deres almindelig møde at bringe Luther til tavshed. Så var han til et rivegilde af et møde med Kardinal Cajetan i Augsburg. Så i juni 1519, debatterede John Eck med Luther i Leipzig.

Nogle af Luthers venner forsøgte at få ham til at ordne det i fred ved at give efter, men for Luther var dette nu en principsag. Skriftens sandhed og evige sjæle stod på spil.

Som forberedelse til debatten i Leipzig, var Luther dykket ned i et studie i kirkehistorie og kanonisk lov (kirkelov). Hans studier overbevidste ham om at mange dokumenter, såsom Konstantins donation (overdragelse af romerriget til pavedømmet) var forfalskninger .

LEIPZIG DEBATTEN 
Den 4 Juli 1519, mødte Eck og Luther hinanden i Leipzig. Emnet der blev debateret var pavens suverænitet. Luther påpegede at den Øst ortodokse kirke var en del af Kristi kirke, selvom den aldrig havde vedkendt sig den romerske biskops suverænitet. De store kirkekonciler i Nicea, Chalcedon og Ephesus kendte intet til pavens suverænitet. Men Eck manøvreredeLuther ind i et hjørne og provokerede ham til at forsvare nogle af den kætterdømte John Hus`s holdninger. Ved at få Luther til at stille sig på den samme side som en dømt kætter, var Eck sikker på at han havde vundet debatten. Ikke desto mindre havde Luther styrket sin position blandt sine tilhængere og vandt mange nye tilhængere, inklusiv Martin Bucer, (som blev en vigtig leder under Reformationen, og hjalp med at oplære Johannes Calvin).

Luther udgave en skildring af debatten i Leipzig og tilføjede en mængde undervisende foldere. ”Om Gode Gerninger” havde en vidtrækkende effekt og lærte at mennesket var frelst af nåde alene. “Det nobleste af alle gode gerninger er at tro på Jesus Kristus;” Luther mente at: hvis skomagere, husmødre, bønder og forretningsmænd gør deres gerninger til Guds ære, er de mere glædelige for Gud end munke og nonner.

EKSKOMMUNIKATION 
Den 15 June 1520, underskrev Pave Leo X en band bulle der Ekskommunikerede Luther. Der beskrev Luthers undervisning som: ”kættersk”,”skandaløs”,”falsk”,”provokerende” og ”forførende” Bullen opfordrede alle kristne til at brænde Luthers bøger og at forbyde Luther at prædike. Alle byer og områder der husede ham ville blive sat under et interdikt.

Som svar, skrev Luther: ”Mod antikrists ubehagelige bulle.” Den 10 December 1520, omringet af en stor gruppe studender og lektorer brændte han den pavelige bulle, samme med en masse kirkelovs bøger, udenfor Wittenbergs mure.

Da Pave Leo nu havde udtømt alle kirkelige muligheder for at bringe Luther til orden, appeleredee han nu til Kejseren om at sætte en stopper for Luther.

KALDT TIL WORMS 
Tidligere, i 1518, da paven havde kaldt Luther til Rom, havde Prins Frederick brugt alt sin magt til at få denne pavelige indkaldelse aflyst. Da Luther blev indkaldt til Augsburg og Leipzig, havde Prins Fredrick sørget for løfter om frit lejde. Men nu, hvor kejser Maximilian var død, var Karl V af Spanien blev valgt til kejser af det hellige romerske rige. Prins Frederick havde selv været en seriøs kandidat til denne post, og havde stadig en meget stor indflydelse. Så han bevægede Karl V til at garantere frit lejde til Luther der var indkaldt til et møde i Worms med alle tyske regenter.

STATEN 
Året før hans indkaldelse til rigsdagen i Worms, udgav Luther nogle af hans mest indflydelses rige traktater. I hans skrift Til de tyske adelige (August 1520) kaldte han på prinserne til at rette de fejl der var indenfor kirken og til at frigøre den tyske kirke for den udnyttelse der foregik under Rom.

KIRKEN 
kirkens Babyloniske fangenskab (October 1520), argumenterede Luther for at Roms sakramentale system holdt kristne fangede. Han angreb pavedømmet for at frarøve den individuelle kristne deres frihed til at tale dirkete med Gud ved tro – Uden den ubibelske præst eller sakramente som mellemmand. For at være gyldigt sakramente skulle det være indstiftet af Kristus og udelukkende kristent. Udfra denne test kunne han ikke finde belæg for fem af de romerske sakramenter. Luther beholdt kun dåben og nadveren og plaserede dem i de troendes fællesskab, frem for i det kirkelige hiraki. Faktisk, afviste Luther det traditionelle syn hvor kirken var det hellige hiraki ledet af paven og præsenterede det bibelske syn af kirken som et fællesskab af genfødte ihvilket alle troende var præster, der har direkte adgang til Gud gennem Kristus.

DET KRISTNE LIV 
Et kristent menneskes frihed (November 1520), præsenterede Luther essenserne i kristen tro og opførsel. Luther fjernede nødvendighed af monatisme ved at understrege at essensen i det kristne liv ligger i at tjene Gud i vores kald, det være sig i sekulær eller kirkelig tjeneste. Ved at promovere denne protestantiske arbejdsmoral, lagde Luther fundamentet for frihandlen og den enorme produktivitet som den inspirerede. Han lærte at gode gerninger ikke gør en mand god, men at en god mand gør gode gerninger. Frygt giver ikke et træ, men et træ giver frugt. Vi er ikke frelst ved gode gerninger, men ved nåde alene. Men, når vi en gang er frelst, skal vi forvente at gode gerninger følger som resultat af sand tro.

AT SE DØDEN I ØJNENE 
Hidkaldt til Worms, troede Luther at han gik til sin død. Han insisterede at hans medarbejder, Philip Melanchthon, skulle blive i Wittenberg. “Min kære broder, hvis jeg ikke kommer tilbage, hvis mine fjender slår mig ihjel, vil du fortsætte med at undervise i og stå fast ved sandheden; hvis du lever, vil min død betyde lidt.” Luther ved Worms var 37 år gammel. Han var blevet ekskommunikeret af paven. Luther ville have husket at martyren, John Hus, et århundrede forinden havde rejst til Constance med et løfte om frit lejde, som ikke blev overholdt. Luther erklærede: “Selvom Hus blev brændt, blev sandheden ikke brændt, og Kristus lever endnu... Jeg vil gå til Worms, om der så skulle være lige så mange djævle som teglsten på tagene.”

Luthers rejse til Worms var som en sejrs-parade. Mængder fyldte gaderne og jublede over den mand der havde vovet at stå for Tyskland imod paven.

FOR KEJSEREN
Klokken4 onsdag den 17 April, stod Luther for regenterne i det hellige romerske rige. Kejser Karl V regerede over Østrig, Spanien, Holland stor dele af Italien og Amerika. Som 21 årig regerede Karl V over et område større end noget andet siden Charlemagne.

Midt i hele denne pomp og pragt stod kejserens trone rejst på en platform, der var spanske riddere i skindende rustninger på begge sider, 6 prinser, 24 grever, 30 ærkebiskopper og biskopper, og 7 ambassadører.

Luther blev bedt om at identificere hvorvidt bøgerne på bordet var hans. Efter Luthers bekræftelse , spurgte en tjenestemand Luther: “Ønsker du at trække dem tilbage, eller vedbliver du med at stå ved dem?” Luther var kommet i den tro at der ville blive mulighed for at debattere tingene, men nu stod det klart at der ikke ville blive nogen debat. Rigsdagen beordrede ham til at trække sine skrifter tilbage. Luther Udbad sig mere tid så han kunne svare uden at gøre skade på Guds ord eller sin fare for sin egen sjæl. Kejseren gav ham 24 timer.

KONFRONTATION 
Den næste dag, Torsdag den 18 April, som solen gik ned og fakler blev tændt, blev Luther gennet ind i forsamlingen. Han blev endnu engang spurgt om han ville trække sine skrifter tilbage. Luther svarede at nogle af hans bøger lærte vedtagne kristne dogmer om tro og gode gerninger. Han kunne ikke benægte vedtage kristne sandheder. Andre af hans bøger angreb pavedømmet og at trække disse tilbage ville være at opfordre tyranni og dække over ondskab. I den tredje katagori af bøger, havde han angrebet individer der forsvarede paveri og i disse, indrømmede Luther, havde han talt for strengt.

Forhørslederen var ikke tilfreds: “Du skal give et simplet, klart og ordentligt svar... vil du, eller vil du ikke trække dine skrifter tilbage?”

“ HER STÅR JEG”
Luthers svar først givet på latin og så gentaget på tysk, rystede verden:response, first given in Latin and then repeated in German, shook the world: “Medmindre Jeg bliver overbevist udfra skriften og sund fornuft om at jeg tager fejl – for paver og kirkemøder har ofte taget fejl og modsagt sig selv – Kan jeg ikke trække dem tilbage, for jeg er underlagt de skrifter jeg har citeret; min samvittighed er bundet til Guds Ord. Det er usikkert og farligt at handle imod sin samvittighed. Her står Jeg. Jeg kan ikke andet. Gud hjælpe mig. Amen.”

Midt i den chokerede stilhed, hørtes jubelråb over denne modige mand som stod op mod kejser og pave. Luther vendte sig og forlod rigsdagen. Talrige tyske adelige dannede en cirkel om Luther og eskorterede ham sikkert tilbage til hans gemakker.

FORDØMT 
Kejseren var rasende. Alligevel insisterede prins Frederick at Karl V skulle stå ved sit løfte om frit lejde for Luther. Karl V rasede mod ”denne djævel i munke forklædning” og udstedte et edikt fra Worms, som erklærede Luther fredløs, og krævede hans arrestation og død som ”kætter.

KIDNAPPET 
Da Luther rejste tilbage til Wittenberg, mens han prædikede i byer på ruten, dukkede pludselig armerede rytter ud af skoven, snuppede Luther fra vognen og slæbte ham til Wartburg Slot. Denne kidnapning var arrangeret af prins Frederick i dyb hemmelighed for at redde Luthers liv. Tiltrods for kejserens edikt om at alle der hjalp Luther ville miste liv og ejendom, risikerede Frederick sin trone og sit liv for at beskytte hans præst og professer.

WARTBURG SLOT 
De næste 10 måneder var Luther gemt på Wartburg Slot, som Ridder Jørgen (Junker Jørgen), han oversatte det nye testamente til tysk og skrev foldere såsom: “En bekendelse om paven har ret til at kræve det; om afskaffelsen af private messer” og “Kloster løfter.” Ved 1522, Var det nye testamente, på tysk, til salg for kun en uges løn.

REVOLUTIONEN FORMANES 
I Luthers fravær, indførte professer Andreas Karlstadt revolutionære forandringer, hvilket udviklede sig til voksende social usikkerhed. I marts 1522, vendte Luther tilbage til Wittenberg, og gennem 8 dages intensiv prædiken, formanede han mange af Karlstads tiltag, og erklærede at han satte for stor vægt på udvendig reform og introducerede en ny legalisme der truede med at sætte retfærdiggørelse ved tro og spiritualiteten ved Evangeliet i skyggen. Luther frygtede at den nye legalisme ville underminere den reformerte bevægelse indefra.

BONDEOPRØRET 
Da bondeoprøret udbrød, var Luther skrækslagen over anarkietet, kaoset og blodsudgydelserne. Han gendrev revolutionærerne og skrev “Imod de tyvagtige og morderiske bonde horder.” Lamslået over ødelæggelsen og massakrene forårsaget af bondeoprøret, lærte Luther at prinserne havde pligt til at genskabe social orden og slå oprørende ned.

ÆGTESKAB 
I 1525, den 13 Juni, blev Luther også gift med Katherina von Bora, en tidligere nonne fra en nodel familie. Luther kaldte familie livet: “karakterens skole” og han understregede familiens vigtighed som fundament for samfundet. Luther og Katie blev velsignet med 6 børn.

DEN TRÆLBUNDNE VILJE 
I 1525, skrev Luther også en af sine mest vigtige bøger: “Den trældbundne vilje.” Dette var som svar på Desiderius Erasmus`s bog ”Viljens frihed”, udgivet i 1524. Luther svarede hånligt på Erasmus’s teorier om fri vilje, og sagde desuden at menneskets vilje var så fuldstændig bundet til synd at kun Guds gerning kunne frelse. Luther fremførte det Augustinske syn på forudbestemmelse og udtalte at han langt hellere så sin frelse i Guds hænder, end i hans egne.

Som et resultat på denne udveksling melem Luther og Erasmus, ophørte mange renæssance humanist akademikere med at støtte Luther.  

EN FORANDRINGENS TID 
Reformationen medbragte ikke bare store forandringer i kirken, men også dramatiske forandringer i samfundet. Først og fremmeste fokuserede Reformationen på at bringe doktriner, kirkeledelses former, og tilbedelse og det daglige liv i overensstemmelse med Guds Ord. Men dette havde selvfølgelig også enorme implikationer for politisk, økonomisk, social og kulturelt liv i øvrigt.  

GUDS ORD OVER ALLE TING 
Luther gennemgik den latinske liturgi og oversatte den til tysk. Nu modtog lægfolkene nadver i både brød og vin, som Husisterne havde lært et århundred forinden. Hele tyngden af kirketjenesten skiftede fra den sakramentale fejring af messen til forkyndelsen og undervisningen af Guds Ord. Luther mente at alle mennesker havde ret og pligt til at læse og studere Biblen på deres eget sprog. Dette blev fundamentet for Reformationen: En grundig læsning af Biblen, som kilden til al sandhed og eneste legitime autoritet, for alle spørgsmål om tro og handling.

DEN SANDE KIRKE 
Kirken er en samling af troende, ikke et hierarki af tjenestefolk. Kirken er en organisme frem for en organisation, en levende krop på hvilket hver troende er en del. Luther lagde vægt på det almene præsteskab. Vi opnår ikke frelse gennem kirken, men vi bliver medlemmer af kirken når vi bliver troende.  

REFORMATIONENS BASALE PRINCIPPER 
Luther håndterede mange primære temaer, inklusiv:

1. Autoritet – Biblen alene er vores autoritet og ikke kirkemøderne eller lederne. Biblen står over traditionen.

2. Frelsen – Er ved Guds nåde alene, opnået ved Kristi forsoning alene, modtaget ved tro alene. Nåde kommer før sakramenter.

3. Kirken – Den sande kirke består af de udvalgte, dem der er genfødt af helligånden. Genfødt kirkemedlemskab.

4. Præsteskabet – består af sande troende. Den almene præsteskab.

REFORMATIONENS KAMPRÅB

Den protestantiske Reformation mobiliseret af Luther samledes omkring disse store kampråb:

Sola Christus – Kristus alene er kirkens hoved.

Sola Scriptura – Skriften alene er vores autoritet.

Sola Gratia – Frelse er ved Guds Nåde alene.

Sola Fide – Retfærdiggørelse er modtaget ved Tro alene.

Soli Deo Gloria – Alt skal gøres til Guds Ære alene.

LUTHERS EFTERMÆLE 
På trods af at Luther blev erklæret fredløs af kejseren, overlevede han, så han kunne tjene og skrive i yderligere 25 år og døde af naturlige årsager, 18 februar 1546.

På trods af mange sygdomme,forblev Luther meget aktiv og produktiv som rådgiver for prinser, teologer, og præster, udgav store kommentarer, lavede mange bøger og foldere, og han færdiggjorde oversættelsen af det gamle testamente til tysk i 1534. Luther fortsatte med at prædike og undervise til sidst i sit liv. Han underoldt ofte studenter og gæster i sit hjem, og han skrev smukke gigte og salmer, inklusiv en salme der vil leve evigt: “Hvor Gud han er så fast en borg”.

Luther gjorde også meget for at promovere uddannelse. Han arbejde utrætteligt for at lave skoler overalt. Luther skrev sin lille katekismus for at oplære børn i troen centrale dogmer.

Det har været almindeligt at afbillede Luther som en simpel munk, som udfordrede paven og kejseren. Faktisk var Luther alt andet end simpel. Han var veluddannet, erfaren og gjort ting langt udover andre mennesker på hans alder.

Han havde boet i Magdeburg, Eisenach og var en af de mest dekorerede afgangselever fra universitet i Erfurt. Luther rejste til Cologne, til Leipzig, og havde krydset Alperne, og rejst til Rom. Luther var en eminent elev, med en enorm bredte i hans læsning, som havde udmærket sig i sine studier, og opnået en Cand. grad i Teologi på rekord tid. Han var en bestseller forfatter, en af de største prædikanter nogensinde, en højt respekteret teologi professor, og en af de første lektorer til at undervise på tysk, i stedet for latin.

Langt fra bare at være en simpel munk, var Luther prior i sit kloster og distrikts vikar for 11 andre klostre.

Luther var en munk, en præst, en prædikant, en professer, en forfatter og en reformator. Han var en af de modigste og mest indflydelses rige personer i historien. Den lutherske tro blev ikke bare adopteret i nord Tyskland, men også Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

Luther var en af de mest kontroversielle personer på sin tid og er fortsat med at være regnet som kontroversiel indtil den dag i dag. Der er ingen tvivl om at Luthers søgen efter fred med Gud har forandret hele historiens gang for menneskeheden. Han udfordrede Roms magt over den kristne kirke, smadrede de overtroiske bånd og tyranni og genskabteden kristne frihed til tilbedelse af Gud i ånd og sandhed.

For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror …“For i det (evangeliet) åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: Den retfærdige skal leve af tro” Romans 1: 16-17.

Dr. Peter Hammond
Reformation Society
PO Box 74
Newlands, 7725
Cape Town, South Africa
Tel:             021-689-4480      
Fax: 021-685-5884
E-mail:  This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Web: www.ReformationSA.org

 
Copyright © 2017. Frontline Fellowship. Powered by joomla
S5 Logo