SANDHED SEJRE JOHAN HUSS – PRAGS REFORMATOR PDF Print E-mail

Reformations bevægelsen lanceret af Wycliffe og hans Lollards i England
blev intenst modarbejdet og voldsomt forfulgt af den romerske kirke. Reformations bevægelsen var stort set en undergrunds bevægelse på de britiske øer. Men Wycliffes undervisning spredtes til Bohemia hvor de resulterede i en dynamisk vækkelse.

De to nationer England og Bohemia blev kædet sammen i 1383 ved ægteskabet mellem Anne af Bohemia og King Richard II af England. Tjekkiske studenter kom til Oxford og engelske studenter tog til Prag.

FORBEREDELSE TIL REFORMATION

Skriftsoversættelser fra de forfulgte Waldensere begyndte at komme ind i Bohemia i det 13 århundrede. Da Anne af Bohemia giftede sig med King Richard II sendte hun kopier af Wycliffes skrifter tilbage til hendes hjemland. Dronning Annes kærlighed til Biblen blev delt af mange af hendes landsmænd. Så snart prædikede Conrad Stickna evangeliet til store forsamlinger under åben himmel. Matthew af Janov rejste rundt i hele Bohemia og prædikede imod kirkens misbrug. Hans tilhængere blev fængslet og brændt bundet til en pæl. John Milic, ærkediakon i katedralen i Prag, prædikede frygtløst imod kirken og dens misbrug og skrev “Anti-Krist er kommet” over en kardinals dør. Han blev fængslet.

MODIG TJEKKE KONFRONTERER KORRUPTIONEN

Født i landsbyen Husinec, læste Johan Huss til at blive præst og modtog sin .cand grad i 1396. I 1402, blev han udnævnt til prædikant i Bethlehem Chapel. Johan Huss, da han blev udnævnt til rektor af Universitetet i Prag, som 34 årig, begyndte også at prædike reformations principperne (på det almindelige sprog) i ”Chapel of Bethlehem” i Prag. Huss oversatte Wycliffes værker til tjekkisk, udstillede de overtroiske, falske ”mirakler” og afladshandlen. I 1405, afviste Huss den påståede fremkomst af Kristi blod i vie vandet som et fup nummer. Han anklagede de gejstliges synder som “horkarle”, “parasitter”, “penge griskemoney”, “fede svin”, “drukkenbolte” og “frådsere”. Han fordømte simoni (at købe positioner i kirken), og det at tage flere betalte positioner uden trofast at tjene i en eneste af dem. Han beskrev kirker der solgte aflad som “bordeller”.

Huss adopterede Wycliffes syn på kirken som et udvalgt fællesskab med Kristus – ikke paven – som dens sande hoved. Huss`s brandende prædikener på det lokale sprog blev modtaget med bred entusiastisk støtte. Huss mente at præster skulle være forbilleder i Gudfrygtig integritet. Han prædikede livlige, let tilgængelige prædikener, som fangede hans tilhører.

På ”the Chapel of Bethlehems” mure var der malerier der viste forskellen mellem pavernes handlinger og Kristi handlinger. Pave var til hests; Kristus var til fods. Jesus vaskede disciplenes fødder; paven fortrak at få sine fødder kysset. Huss insisterede på at ingen menneskelig institution – inklusiv kirken, kunne have ultimativ autoritet.

I 1410 fik ærkebiskoppen et forbud fra paven om at undervise i kapeller, specielt Bethlehem Chapel. Dette forbud nægtede Huss at adlyde. I det år brændte ærkebiskoppen over 200 udgaver af Wycliffes værker. Huss blev af sine støtter beskrevet som “en passioneret reformator.” Huss svarede: “Ild konsumerer ikke sandhed. Det er altid et tegn på et lille sind, der udleder sin vrede mod livløse objekter.” Huss forsvarede Wycliffes ortodoksi. Huss blev kaldt til Rom, men gjorde klogt i at nægte.

PAVEDØMMET SLÅR IGEN

Ærkebiskop Zbynek ekskommunikerede Huss. Huss blev beskrevet som “radikal” og “farlig.” Huss gik så åbent til angreb på pavens afladshandel for at finansiere sin krig i Napoli. Paven satte så byen Prag under et paveligt interdikt. Dette betød at hele byen stod under et kirkeligt ban (alle kirker var lukkede, ingen messer var tilladt, ingen skriftemål blev hørt og ingen bryllupper eller begravelser blev udført). Indtil dette punkt havde Huss været beskyttet mod pavens vrede af kejseren, universitetet og de adelige. Men med hele byen på den anden ende, valgte reformatoren at gå i eksil. Under dette skrev Huss: “Om kirken.”

FORRÆDERI VED CONSTANCE

Et generelt kirkemøde blev sammenkaldt i Constance i 1414 for at hele det store Schisme (der havde været siden 1378). Huss levede under Det Store Skisme hvor Europa blev delt mellem først to og så tre rivaliserende paver som bitterligt fordømte hinanden. Det var dette møde ved Constance, som sigtede til at bringe dette Skisme til sin afslutning, som hidkaldte Huss. Kejser Sigismund garanterede Huss frit lejde begge veje, uanset hvilken dom han så måtte få.

Men, da han ankom, blev Huss fængslet på ordre fra Pave John XXII. På trods af den kejserlige garanti om frit lejde, Huss fik en parodi af en rettergang, under hvilken han ikke havde ret til forsvar. Huss havde håbet at kunne præsentere sit syn for de forsamlede autoriteter, men i stedet fandt han sig selv som offer for en ond inkvisation, som dømte ham for kætteri, som han hverken havde troet eller undervist i (inklusiv at han skulle have påstået at være det 4 medlem af treenigheden!) Huss bad højt om at Kristus måtte tilgive hans dommere og anklagere.

TROFAST TIL DET SIDSTE

Under pres for at få Huss til at afsværge, erklærede han: “Jeg vil ikke, end ikke for et kapel fuldt af guld, vige fra sandheden...sandheden står fast og er mægtig for evigt.”Huss udtalte at han hellere ville brændes offentligt end at blive gjort tavs i det skjulte “for at hele kristendommen må vide at det jeg sagde er slutningen.”

6 Juli 1415 blev Huss dømt til døden og ført til udkanten af byen Constance for at blive brændt. Huss bad: “O mest hellige Kristus…styrk min ånd…giv mig et frygtløst hjerte, en ret tro, et sikkert håb, en perfekt kærlighed, at jeg for din skyld må kunne lade mit liv med tålmodighed og glæde.”

Da han ankom ved henrettelsespladsen, knælede Huss og bad: “Gud er mit vidne på at beviserne imod mig er falske. Jeg har aldrig hverken undervist eller prædiket undtagen at det var med hensigten at vinde mennesker, om muligt, fra deres synder. Jeg har skrevet, undervist og prædiket evangeliets sandhed; I dag vil jeg gladelig dø. ”

Huss døede imens han sang “Jesus, Son of the Living God, have mercy on me.” Han var 43 år gammel.

MODSTAND MOD ROM SPREDES

Efter Huss’s martyrie organiserede hans tilhængere væbnet modstand mod det hellige romerske rige. Bemærkelsesværdigt modstod disse langt, underlegne (i antal) Hussiter seks korstog imod dem. Disse Hussiter kæmpede under Huss`s motto: “Sandhed overvinder.” De beviste at du kunne stå imod det hellige romerske rige – og overleve! 

Hans tilhængere, Det forenede broderskab, overlevede som en selvstændig kirke, og samarbejdede med Waldenserne, og senere med Lutheranerne og calvinisterne. Hussiterne blev kendt som Moravianerne. Under grev Nicholas Van Zinzendort begyndte Moravianerne en bede ring der varede i 150 år! Under det forlængede bedemøde, blev der udsendt 2,400 Moravianske missionærer der var medvirkende til at John Wesley blev omvendt.

En interessant anekdote er at Huss skulle være kommet med en profeti ved hans død. “Min gås er stegt!” sagde han. (Huss er det Bohemske ord for gås!) “Men om ethundrede år vil der rejse sig en svane hvis stemme i ikke vil være i stand til at tie. ” Mange så Luther som den stemme, derfor er der den gennemgående svane i luthersk kunst og arkitektur.

Denne artikel er taget fra:
"The Greatest Century of Reformation"
og er skrevet af Dr. Peter Hammond og oversat af martin marsh

Den vil fremover kunne findes under punkt 5.0: Reformation: fakta, biografier og billeder.

Dr. Peter Hammond
Reformation Society
PO Box 74
Newlands, 7725
Cape Town, South Africa
Tel: 021-689-4480
Fax: 021-685-5884
E-mail: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Web: www.ReformationSA.org

 
Copyright © 2017. Frontline Fellowship. Powered by joomla
S5 Logo